Mamut er på årets IT-messe i Bella Center
Årets IT-messe, easyFairs ICT / INTERNET EXPO, løber af stablen den 25. og 26. februar 2009 i Bella Center. Messen er populært sagt mødestedet for IT-branchen, hvor der vil være fokus på den brede vifte af løsninger inden for forretningssystemer, integration, hjemmesider, internetbaserede forretningsløsninger m.v.
Som besøgende kan du se hele Mamuts produktportefølje, hvor Mamut ONE og Active Services produkterne er årets trækplaster.
Du finder os på stand A118, hvor Mamut medarbejdere sammen med udvalgte partnere vil demonstrere vores løsninger samt løfte sløret for fremtidens produkter og koncepter. Vores stand ligger centralt op ad midtergangen, i forlængelse af selve entréen, så du får nemt ved at finde os.
Messen byder på en række spændende paneldebatter omkring aktuelle emner, såsom it-sikkerhed samt mobil markedsføring. Derudover er der seminarer, blandt andet omkring hvordan man sparer penge på sit it-budget.
Der er gratis adgang til messen. Du er meget velkommen til at invitere forretningsforbindelser og kolleger med. Læs mere om messen ved at klikke på linket, hvor du også kan udskrive gratis billetter. http://www.easyfairs.com/shows/detail.aspx?LangChoice=DK&ShowID=640&
Vel mødt på stand A118!
